Padel tennis Aalborg

Aalborg er en rigtig sportsby, der ikke kun slår sig på fodbold, svømning og fitness, men også padel tennis, der de seneste år har vundet indpas i hele landet. Nordjyderne vælter sig foreløbigt ikke i padelbaner, men de første baner har trods alt set dagens lys. I denne guide vil vi gennemgå, hvilke baner der er at finde i Aalborg og omegn. Savner du et større udvalg, så skal du muligvis ud på en lille køretur til en af de omkringliggende byer. Dan dig i første omgang et overblik over Aalborgs padelbaner. 

Padel Lounge Aalborg, 9000 Aalborg

Padel lounge Aalborg er Aalborgs første og eneste mulighed for at spille padel tennis helt centralt. Padel lounge er beliggende på Poul Larsens Vej 2, 9000 Aalborg og huser hele 8 baner. 6 double-baner og 2 single-baner med 9,5 meter højt til loftet. Alle banerne er hyggelige indendørs omgivelser og nyopførte i 2020.

Placeringen er i cykelafstand fra centrum og der er massere parkeringsmuligheder lige udenfor hallen. Det er muligt at købe drikkevarer i hallen, men både mad og drikkevarer må også medbringes hjemmefra.

Prisen pr. time svinger ligefra 100-240 kr afhængigt af om det er en single- eller doublebane, og hvilket tidspunkt man ønsker at spille på.

Adresse: Poul Larsens Vej 2, 9000 Aalborg

Antal baner: 8 baner (6 double- og 2 single baner)

Book bane i Padel lounge Aalborg

Sindal Tennisklub, 9870 Sindal

Sindal Tennisklub har ganske rigtigt ikke hovedbase i Aalborg, men der er trods alt tale om en nordjysk klub, man kan komme til via bil eller offentlig transport. Sindal Tennisklub gør sig mest i traditionel tennis, men det er i klubben også muligt at spille padel tennis. Den ene (og eneste) padelbane er en udendørsbane, der blev etableret i 2013. Denne bane er sidenhen blevet brugt et utal af gange af de mange aktive nordjyder fra bl.a. Aalborg. 

For baneleje betaler du en fast timepris. Denne pris er inkl. lån af bolde og bat, som man låner ved at henvende sig til klubbens bestyrelse. I klubhuset sælges der også vand og øl, som kan nydes efter en god omgang padel tennis. 

Padel tennis er helt gratis for klubbens medlemmer i Sindal Tennisklub. Overvej derfor at tegne et medlemskab. Sindal er i øvrigt en del af Hjørring Kommune – en af nabokommunerne til Aalborg Kommune. 

  • Antal baner: 1 stk. 
  • Adresse: Vinkelvej 5, 9870 Sindal

Padel tennis baner i Aalborg og Nordjylland

Aalborg og resten af Nordjylland rummer rigtig mange aktive mennesker, som nyder at røre sig og holde sig i form. Mange af disse mennesker finder interesse i padel tennis og vil derfor gerne besøge en bane i nærområdet. Desværre forholder det sig fortsat sådan, at der kun findes ganske få baner i det nordjyske. Dette vil dog hurtigt kunne ændre sig, hvorfor man bør følge med her på siden. Vi følger sporten tæt og holder selvfølgelig øje med nye baneåbninger. Finder nye padelbaner vej til Aalborg eller det øvrige Nordjylland, så skal vi nok være nogle af de første til at videreformidle nyheden. 

Besøger du jævnligt nogle af landets øvrige storbyer, f.eks. Århus, så kan du med fordel besøge en af de lokale padelbaner, når du alligevel er der. Århus er i hvert fald – med deres mange baner – garant for gode oplevelser med padel tennis. Du vil også kunne finde mange baner i både Kolding og Randers, hvor du dog skal påregne en smule transporttid. 

Opsummeret rummer Aalborg og Nordjylland kun ganske få padelbaner, men dette vil sandsynligvis ændre sig med tiden. Padel tennis er trods alt stadig en nyere sport herhjemme.