Padel tennis Odense

Odense er ikke kun Fyns hovedstad, men også en af landets hovedstæder inden for padel tennis. Odense er nemlig også hoppet med på trenden omkring padel, hvilket viser sig ved, at der etableres flere og flere baner i byen. Storbyen kan ikke helt følge med bl.a. København og Århus, hvis man udelukkende kigger på antallet af baner, men der er ingen tvivl om, at odenseanerne har fået øjnene op for sporten. 

Leder du efter padelbaner nær dig? Så find den nye – og opdaterede – liste over lokale baner lige her på siden. Vi giver dig en god introduktion til de forskellige udbydere. 

Odense Eventyr Golf, 5250 Odense

Odense Eventyr Golf lyder ud fra navnet måske ikke som en udbyder af padelbaner. Odense Eventyr Golf kan dog foruden en yderst velholdt 27 hullers golfbane byde på en overdækket padelbane. Denne bane er ikke kun overdækket, men også oplyst, hvilket gør det muligt at spille padel tennis hele dagen og aftenen. Som spiller får du endvidere adgang til omklædnings- og badefaciliteter, så du har mulighed for at tage et bad efter endt spil. Det er endda muligt at booke en træner, hvis man ønsker at blive sat lidt ind i, hvad padel tennis er for en størrelse. Måske kan du lære et trick eller to. 

Banen bookes i minimum én time ad gangen. Der er desuden penge at spare ved at købe klippekort – f.eks. med 10, 30 eller 50 klip 

  • Antal baner: 1 stk. 
  • Adresse: Falen 227, 5250 Odense

Odense Padel Klub, 5000 Odense

Odense Padel Klub er uden sammenligning en af byens mest dedikerede klubber inden for padel tennis. De har godt nok kun én bane på nuværende tidspunkt, men denne bane har en fantastisk beliggenhed ved Odense Havn og kan desuden bryste sig af høj kvalitet. Når du booker padelbanen gennem Odense Padel Klub, så får du tilsendt en kode pr. mail, som du skal bruge til at låse dig ind på banen. Her vil der stå en kasse fyldt med bat og bolde, som du frit kan benytte dig af. Efter endt spil lægges det hele tilbage i kassen, hvorefter banen forlades. Bemærk at banen er en udendørs en af slagsen, hvorfor det giver mening at holde øje med vejrudsigten. 

  • Antal baner: 1 stk. 
  • Adresse: Finlandkaj 14 -16, 5000 Odense C

Padelboxen, 5000 Odense

Padelboxen i 5000 Odense er bestemt også et nævneværdigt sted, hvis man som fynbo gerne vil finde et sted, hvor man kan dyrke padel tennis på et vilkårligt niveau. En af fordelene ved dette padelcenter er, at de byder på ikke færre end 4 baner. Alle disse baner er indendørsbaner, hvor man derved ikke skal bekymre sig om vind og vejr. Endvidere udmærker de sig ved at tilbyde gratis leje af både bolde og bat. Prismæssigt befinder Padelboxen sig også på et yderst overkommeligt niveau. Med alt dette in mente er der god grund til at overveje at besøge denne lokalitet. Du finder adressen herunder.

  • Antal baner: 4 stk. 
  • Adresse: Tolderlundsvej 92, 5000 Odense